Aktionærlån: Hvornår udløser fejlekspeditioner ikke beskatning?

Kan en bankfejl eller fejlekspedition udløse beskatning som aktionærlån? Nye afgørelser giver vigtig afklaring for ejerledere.

John Cederskjold Kierans

pexels-olly-3760067

Har du oplevet, at der ved en fejl er blevet overført penge mellem dit selskab og dine private konti?


Så ved du måske også, at reglerne om aktionærlån kan få store skattemæssige konsekvenser. Heldigvis viser to nyere afgørelser fra Skatterådet, at en reel fejlekspedition ikke nødvendigvis fører til beskatning.


Det kræver dog, at du kan dokumentere, hvad der er sket, og at fejlen håndteres korrekt.


Hvornår er der tale om en reel fejlekspedition?


Skatterådet har behandlet to sager, hvor fejl førte til overførsler mellem selskab og hovedaktionær.


I begge tilfælde blev det vurderet, at der var tale om reelle fejl, som derfor ikke skulle beskattes som aktionærlån.


Udbetaling af udbytte uden indeholdelse af udbytteskat


I den første sag blev et udbytte udbetalt til hovedaktionæren uden fradrag af den nødvendige udbytteskat.


Fejlen blev opdaget samme dag. På grund af bankens åbningstider blev det manglende beløb først tilbageført nogle dage senere.


Skatterådet vurderede, at der var tale om en åbenlys ekspeditionsfejl, som blev håndteret hurtigt og korrekt.


Afgørelse: SKM2024.682.SR


Overskudslikviditet placeret på forkert konto


I den anden sag ønskede et selskab at placere overskudslikviditet på en højrentekonto.


Ved en fejl blev kontoen oprettet i hovedaktionærens navn i stedet for selskabets.


Fejlen blev først opdaget efter nogle måneder, men dokumentationen viste tydeligt, at pengene hele tiden havde været tiltænkt selskabet.


Da fejlen blev rettet straks efter opdagelsen, vurderede Skatterådet, at der ikke var tale om et skattepligtigt aktionærlån.


Afgørelse: SKM2024.683.SR


Hvad kan du lære af afgørelserne?


Afgørelserne viser, at en fejl ikke automatisk udløser beskatning.


Men de viser også, at kravene er strenge.


Der skal typisk være:


  • Tydelig dokumentation for fejlen
  • En reel ekspeditionsfejl
  • Hurtig reaktion og korrektion
  • Dokumentation for, at midlerne aldrig var tiltænkt privat brug

Hvis disse forhold ikke kan dokumenteres, er risikoen for beskatning betydeligt større.


Dokumentation er afgørende


Hvis der opstår en fejl, er det vigtigt at kunne dokumentere:


  • Hvad der skulle være sket
  • Hvad der faktisk skete
  • Hvornår fejlen blev opdaget
  • Hvordan fejlen blev rettet

Jo bedre dokumentation der foreligger, desto stærkere står du i en efterfølgende skattemæssig vurdering.


Tiden spiller en vigtig rolle


Jo hurtigere fejlen opdages og rettes, desto bedre.


Skatterådet lægger vægt på, at der reageres uden unødigt ophold. Derfor bør fejl håndteres så snart, de opdages.


Hvad bør du være opmærksom på?


Selvom reglerne om kapitalejerlån er ændret selskabsretligt, eksisterer de skattemæssige risici fortsat.


Hvis skattemyndighederne vurderer, at der ikke er tale om en reel fejlekspedition, kan konsekvensen være beskatning efter reglerne om aktionærlån.


Derfor kan det være afgørende at få vurderet situationen hurtigt, hvis der opstår fejl i forbindelse med overførsler mellem selskab og ejer.


Har du styr på risikoen?


Små fejl kan få store skattemæssige konsekvenser.


Hvis du er hovedaktionær eller ejerleder og oplever fejl ved overførsler, udbytter eller kontooprettelser, er det vigtigt at få dokumenteret forløbet og afklaret de skattemæssige konsekvenser, før situationen udvikler sig til et problem.


Kontakt en af vores specialister