Bæredygtigheds­rapportering: dokumentation, der kan bruges i driften

AIDER-Oslo-Mennesker--17 (1)-1

Hvorfor rapportere – også hvis I ikke er omfattet af lovkrav?


Selv om virksomheden ikke er børsnoteret eller direkte omfattet af CSRD, kan en enkel og struktureret bæredygtighedsrapport give værdi: lettere dialog med banker/investorer og færre ad‑hoc dataanmodninger fra kunder og partnere i værdikæden.


Den gør det også nemmere at svare på grønne krav i indkøb og udbud, hvor myndigheder og større ordregivere i stigende grad anvender standardiserede grønne kriterier. 


  • Bedre finansiering og relationer til banker/investorer – standardiserede oplysninger øger gennemsigtigheden. 
  • Stærkere i værdikæder og udbud – flere ordregivere efterspørger dokumenterbare grønne kriterier (ingen generel 30%-regel).
  • Mere indsigt i egen drift – tal og mål skaber grundlag for bedre prioritering.
  • Imødekommer kundekrav – mindre “spørgeskema‑støj”, fordi data leveres i et anerkendt format.

VSME – en enkel, frivillig EU‑ramme for SMV’er


Vi tager udgangspunkt i EU’s frivillige standard for ikke‑børsnoterede SMV’er, VSME (Voluntary Sustainability Reporting Standard for SMEs). Standarden er udviklet af EFRAG og anbefalet af EU‑Kommissionen som et let tilgængeligt værktøj til at levere de ESG‑oplysninger, banker, kunder og større virksomheder efterspørger. 


Fleksibel og modulbaseret
Du kan starte med Basic‑modulet (indgangsniveau) og tilføje Comprehensive‑modulet, hvis interessenterne efterspørger mere detaljerede oplysninger. En digital skabelon/taksonomi understøtter indberetningen. 


Praktisk forberedelse
Inden I rapporterer, anbefaler vi at få styr på klimaregnskab og nøglepolitikker (fx miljø/antikorruption/medarbejdere) samt at gennemføre en kort dobbelt væsentlighedsvurdering, så rapporten fokuserer på de emner, der reelt er væsentlige for jer. 


CSRD – bæredygtighedsrapportering for store (og visse børsnoterede) virksomheder

Kravene til bæredygtighedsrapportering er blevet mere standardiserede og datadrevne i EU. De største virksomheder skal rapportere efter CSRD og ESRS, og rapporteringen indgår som del af årsrapporten med en uafhængig erklæring (initialt med begrænset sikkerhed). Reglerne er implementeret i Danmark via årsregnskabsloven; EU har samtidig gennemført forenklinger og faseinddelinger, så byrder og tidsplan er justeret for enkelte grupper.

Hvem gælder CSRD for?
Store virksomheder og visse børsnoterede virksomheder (med proportionale regler for børsnoterede SMV’er). Virksomheder uden for CSRD’s scope kan frivilligt bruge VSME‑standarden—se afsnittet om SMV‑rapportering ovenfor.


Hvad er CSRD – kort fortalt


Corporate Sustainability Reporting Directive udvider og skærper krav til bæredygtighedsrapportering i EU og kræver rapportering efter ESRS‑standarderne på miljø (E), sociale forhold (S) og ledelse (G)—som en del af årsrapporten og med erklæring. 


AIDER (283 av 328)

Hvad skal gøres?


1) Forankring i ledelsen
Bestyrelse/direktion skal eje arbejdet, overvåge risici og muligheder og placere ansvar for de væsentlige bæredygtighedstemaer. 


2) Dobbelt væsentlighedsanalyse (DMA)
Identificér og vurder:


  • Outside‑in (finansiel væsentlighed): Hvordan bæredygtighedstemaer påvirker virksomhedens økonomi.


  • Inside‑out (påvirkningsvæsentlighed): Hvordan virksomheden påvirker klima, miljø og samfund.



3) Rapportering i årsrapporten (ESRS)
Rapportér de væsentlige emner under ESRS inden for:


  • Miljø (E): fx klima, ressourcer/cirkularitet, biodiversitet mv.


  • Sociale forhold (S): fx egne medarbejdere, værdikæde, lokalsamfund/forbrugere.


  • Ledelse (G): fx forretningsetik, risikostyring og bestyrelsens rolle. 



Skal vi tage en snak?